Hvad bestemmer, hvordan vi reagerer på det, vi oplever?

 En bestemt del af hjernen, amygdala, har til opgave at registrere, hvad der er farligt og hvad der ikke er farligt. Hver gang, vi oplever noget, checker amygdala, om det er farligt eller ikke farligt ifølge tidligere erfaringer.

Er det registreret som farligt, går kroppen i alarmberedskab og gør sig klar til kamp eller flugt.

Det er smart, hvis vi er ved at blive angrebet af et vildt dyr.

Men hvis vi skal løse en opgave på arbejdet, er det bedst, hvis vi kan arbejde stille og roligt med det. Så bevarer vi bedst overblikket og har lettest ved at få gode ideer.

Hvis amygdala har registreret, at opgaver er farlige, fordi man som barn er blevet skældt ud over en opgave, man havde gjort sig umage med, vil  man hele tiden være mere anspændt og nervøs, end opgaven berettiger til, og kroppen udskiller en masse stresshormoner, der belaster kroppen meget.

Tankefeltterapi er et rigtig godt afstressningsværktøj

Når noget stresser for meget, er tankefeltterapi rigtig godt. Mens klienten tænker på det, der stresser, banker klient eller behandler let på en række meridianers endepunkter. Det er især punkter på hoved, overkrop og hænder.

Det opløser kamp-flugt-reaktionen og lærer amygdala, at den slags situationer ikke er farlige. Så fremover slapper man af i den slags situationer.

Hvordan opstod tankefeltterapi?

 En psykolog, Dr. Roger Callahan, havde en klient med fobi over for vand. Lige meget, hvad han gjorde, hjalp det næsten ikke.

En dag nævnte klienten, at hun fik ondt i maven bare ved at tænke på at gå hen til en swimmingpool.

Så kom han til at tænke på, at mavemeridianen kunne være involveret. Han bad hende banke på mavemeridanens begyndelsespunkt under øjet. Da hun havde gjort det i få minutter, var fobien væk! Og den var stadig væk 30 år efter!

Det fik ham til at forske i, hvad bankning på forskellige meridianpunkter kunne gøre for forskellige negative følelser. Det viste sig, at teknikken kunne hjælpe ved mange forskellige fastlåste følelser, fobier, angst og uro, vrede mm.

Derved opstod tankefeltterapi (TFT).

Ved tankefeltterapi skal klienten fokusere på det, der stresser. Men ofte er det svært for folk at holde fokus længe på noget, der stresser. 

Nogle tankefeltterapeuter fandt ud af, at det var fint at sige ord eller sætninger i stedet for følelsen. Derved opstod en anden gren af tankefeltterapi. Denne gren kaldes for EFT.

Hvordan arbejder jeg med tankefeltterapi?

 Jeg bruger en blanding af TFT og EFT.

De fleste gange bruger jeg det som en del af en kinesiologibehandling, hvis jeg kan mærke, at  der er fastlåste følelser involveret, og jeg oplever, at det giver en stor og hurtig forløsning af problemet.

Tankefeltterapi er meget beslægtet med kinesiologi og derfor let at bruge som en kinesiologiteknik.